Image
Top
MENU

Behandlinger

Din-Akupunktør tilbyder en bred vifte af behandlinger

Hos Din-Akupunktør vil du møde teknikker og metoder inden for det Traditionelle Kinesiske Medicinske system også kaldet Traditional Chinese Medicine (TCM) eller på dansk Traditionel kinesisk Medicin (TKM). Betegnelser du ofte møder i forbindelse med Akupunktur. TCM er en bred vifte af behandlingsmetoder og teknikker som urte- og kostterapi, akupressur, moxibustion, gua sha, cupping, tui na, qi gong og akupunktur som en væsentlig del.

Klik på behandlingsformer og derefter de beskrevne metoder og teknikker under MENU for mere information.

TCM og klassisk kinesisk fysiologi og medicin bygger på en holistisk forståelse af mennesket og naturen. Mennesket består af et energikredsløb, hvor krop, emotioner og bevidsthed består af qi (energi) og kropsvæsker, herunder xue (blod).Qi og xue er ansvarlig for livsprocesserne i  organismen og cirkulerer gennem særlige interne  kanaler kaldet meridianer, der er kroppens matrix – materielle struktur. Langs disse meridianer ligger akupunkturpunkterne. Til sammenligning har man i Vesten anatomisk kortlagt kropslige ”kanalsystemer” som for eksempel kredsløbet, hvor blodet cirkulerer igennem og nervesystemet hvor nerveimpulser løber igennem.

Når de energimæssige substanser flyder frit, uhindret og tilstrækkeligt gennem meridianerne, vil hver enkelt celle, væv og organ blive næret, og mennesket vil være i dynamisk balance fysisk, emotionelt og sjæleligt. Hvis qi og xue  for eksempel er i underskud eller blokeres i kroppen og i psyken,  formindskes eller ophobes det, og der opstår energetisk ubalance. Dette kan medføre uønskede akutte og kroniske symptomer og sygdomme.

Alle behandlinger hos Din-Akupunktør er individuelt tilrettelagt efter dine behov. Første behandling varer 1.5  til 2 timer, da der først optages journal. Journalen indeholder grundlæggende oplysninger om din helbredstilstand og dine helbredsmæssige problemer. Herefter stilles en TCM diagnose der blandt andet er baseret på kinesisk tunge- og pulsdiagnose.

Selve behandlingen består af akupunktur i kombination med andre behandlingsformer som for eksempel tui na – kinesisk medicinsk massage.

Din-Akupunktør vil også vejlede dig med hensyn til helbredsfremmende tiltag.

Under og efter behandlingen kan der opstå forskellige fysiske og psykiske symptomer, som er kroppens reaktion på stimulering, regulering og balancering. Det er helt naturligt og er tegn på at en helingsproces er i gang. Typiske reaktioner kan være dyb afslappelse, forøget energi og velvære,  kuldefølelse, summen og prikken i kroppen, behov for hvile eller lettere ubehag. Reaktionen er midlertidigt og kroppen og psyken kommer hurtigt i balance, når du hviler dig efterfølgende.

Formålet med behandlingen er ikke kun at afhjælpe og lindre dine lidelser og symptomer, men at finde og behandle den bagvedliggende årsag til problemerne. Afhængig af din helbredstilstand og dine helbredsmæssige problemer bør væsentlig bedring optræde efter 3-5 behandlinger.

For at opnå et ønsket og effektivt forløb er det vigtigt:

  • at du følger de anvisninger, du får under og efter behandlingen
  • at du henvender dig, såfremt du er i tvivl om noget
  • at eventuelt lægeordineret behandling ikke ændres uden lægens samtykke